Når I ikke taler godt sammen: Hold kommunikationen kort og saglig

Der findes mange gode råd til separerede forældre om at samarbejde, tale pænt og holde fokus på barnet. Men hvad gør man, når det bare ikke lykkes? Når hver eneste besked bliver til en diskussion? Når du får ondt i maven, hver gang telefonen bipper med et navn, du kender alt for godt?

Hvis det er din virkelighed, så skal du vide én ting først: Du er ikke alene, og det er ikke nødvendigvis din skyld. Rigtig mange separerede forældre har et samarbejde, der er anstrengt – i perioder eller hele tiden. Det er ikke et tegn på, at man er en dårlig forælder. Det er et tegn på, at det er svært.

Denne artikel handler om, hvordan du kan holde kommunikationen så rolig og saglig som muligt, når samarbejdet er svært. Og om, hvornår det er tid til at søge hjælp.

Et vigtigt forbehold

Før vi går i gang: Denne artikel handler om forældre, der har svært ved at tale sammen. Den handler ikke om situationer med vold, trusler, chikane eller kontrol. Hvis du oplever det, så søg hjælp. Ved akut fare skal du kontakte politiet på 112. Organisationer som Lev Uden Vold tilbyder rådgivning til dem, der oplever vold i nære relationer.

Målet er ikke at blive venner

Når samarbejdet er svært, er det fristende at tro, at målet er at komme til at kunne lide hinanden igen. Det er det ikke. Målet er, at I kan udveksle det nødvendige om jeres barn uden at det skaber konflikter.

Nogle eksperter taler om parallelt forældreskab. Det betyder, at hver forælder tager sig af barnet i sit eget hjem, på sin egen måde, med så lidt direkte kontakt som muligt. I stedet for at samarbejde tæt holder I jer til det absolut nødvendige.

Det lyder måske ikke ideelt. Men for familier med meget konflikt kan det give ro – og ro er det, barnet har mest brug for.

1Råd 1: Kun det nødvendige

Når samarbejdet er svært, så skær kommunikationen ned til det, der er nødvendigt for barnet. Det betyder typisk:

• Sundhed: sygdom, medicin, lægeaftaler
• Skole: vigtige beskeder og aftaler
• Praktisk: skiftetider, ting der skal med, ændringer i planen
• Trivsel: hvis barnet har det svært

Alt andet kan vente – eller lades helt være. Du behøver ikke kommentere den anden forælders valg, fortælle om dit eget liv eller forklare dig.

2Råd 2: Skriv frem for at ringe

Telefonsamtaler og samtaler i døren kan hurtigt eskalere. Når man taler, reagerer man i øjeblikket – og det er svært at tage ord tilbage.

Skriftlig kommunikation giver dig tid til at tænke, før du svarer. Det giver også begge parter noget at holde sig til, når der er aftaler. Og det mindsker risikoen for, at barnet hører en konflikt.

3Råd 3: Brug BIFF-metoden

En metode, mange forældre har glæde af, er den såkaldte BIFF-metode. Den beskriver, hvordan en besked bør være:

• B – Brief (kort): Få linjer. Ét emne.
• I – Informativ: Fakta, ikke følelser.
• F – Friendly (venlig): En neutral, høflig tone.
• F – Firm (fast): Klar og tydelig. Ingen åbninger for diskussion.

Et eksempel:

“Hej. Lærke har feber og bliver hjemme fra skole i morgen. Hun har fået panodil kl. 18. Jeg giver besked, hvis hun stadig er syg ved skiftet på fredag. Hilsen Jonas”

Ingen bebrejdelser. Ingen forklaringer. Kun det, den anden har brug for at vide.

4Råd 4: Lad være med at forsvare dig

Når man modtager en besked med anklager eller kritik, er det naturligt at ville forsvare sig. Men forsvar fører ofte til modforsvar, og så er I i gang.

Svar i stedet kun på det, der handler om barnet. Hvis en besked indeholder en anklage og et praktisk spørgsmål, så svar på spørgsmålet og lad anklagen ligge.

Modtaget: “Det er typisk dig at glemme hans medicin. Han skal også have nye sko, kan du klare det, eller skal jeg som sædvanligt gøre det?”

Svar: “Hej. Jeg sender medicinen med i morgen. Jeg køber skoene i weekenden. Hilsen Line”

Det kan føles utilfredsstillende ikke at sige fra. Men det er ofte den hurtigeste vej til ro.

5Råd 5: Vælg din kanal med omhu

Hvis jeres kommunikation foregår i den samme sms-tråd som alt andet, kan det være svært at holde den saglig. Og det kan være belastende at få beskeder fra den anden forælder midt i alt det andet på telefonen.

Mange forældre har gavn af at flytte kommunikationen om barnet til et sted, der kun handler om barnet. I KINND kan I skrive sammen i appens egne beskeder, og den praktiske information om barnet – sundhed, kontakter og noter – ligger samme sted. Når informationen allerede er tilgængelig for begge, bliver der også færre ting, I skal spørge hinanden om.

Det er vigtigt at sige tydeligt: KINND løser ikke konflikter mellem forældre. Vi er et fælles sted til information og øjeblikke om barnet. Men et roligt, samlet sted kan gøre det lettere at holde kommunikationen om barnet fri af alt det andet.

6Råd 6: Faste tidspunkter

Det kan hjælpe at aftale, hvornår I kommunikerer. Fx at I kun skriver om praktiske ting én gang om dagen eller ved skiftet – medmindre det er akut. Så slipper du for at gå rundt og vente på den næste besked.

Du kan også selv vælge kun at læse og svare på beskeder på bestemte tidspunkter. Det giver dig kontrol over, hvornår kommunikationen fylder.

7Råd 7: Pas på dig selv

Et svært samarbejde slider. Det kan give søvnløse nætter, uro i kroppen og en følelse af aldrig at få fred. Det påvirker også dit overskud til barnet.

Derfor er det vigtigt at passe på dig selv:

• Tal med nogen, du stoler på – en ven, et familiemedlem eller en professionel.
• Find måder at lade op på, også i de uger, hvor du har barnet.
• Lad være med at læse beskeder lige før sengetid.
• Husk, at du ikke kan kontrollere den anden forælders adfærd – kun din egen.

8Råd 8: Hold barnet udenfor

Det vigtigste af det hele: Barnet skal holdes udenfor konflikten. Det betyder:

• Tal ikke dårligt om den anden forælder foran barnet.
• Brug ikke barnet som budbringer.
• Spørg ikke barnet ud om, hvad der sker i det andet hjem.
• Lad barnet elske begge forældre uden dårlig samvittighed.

Børn, der står midt i forældrenes konflikt, har det svært. Børn, der bliver holdt udenfor, klarer sig langt bedre – også selvom forældrene ikke kan lide hinanden.

Når barnet spørger

Børn mærker konflikter, også selvom de voksne prøver at skjule dem. Og nogle gange spørger de direkte: “Hvorfor kan I ikke lide hinanden?” eller “Er det min skyld, at I skændes?”

Det er vigtigt at svare ærligt, men i et sprog, der passer til barnets alder – og uden at give barnet detaljer om konflikten. Nogle gode principper:

• Gør det klart, at det ikke er barnets skyld. Det kan ikke siges for tit.
• Hold det enkelt. “Far og jeg er ikke altid enige, men vi elsker dig begge to.”
• Tal ikke dårligt om den anden. Heller ikke selvom barnet selv siger noget negativt.
• Lyt. Nogle gange har barnet mest brug for at blive hørt.

Hvis barnet bliver ved med at spørge eller virker bekymret, kan det være et tegn på, at konflikten fylder for meget. Så er det tid til at overveje hjælp udefra.

Hvornår skal I søge hjælp?

Nogle konflikter kan ikke løses med gode kommunikationsråd. Søg hjælp, hvis:

• konflikterne fylder så meget, at det påvirker barnets trivsel
• I ikke kan blive enige om vigtige beslutninger om barnet
• barnet viser tegn på mistrivsel, fx søvnproblemer, ondt i maven eller vrede
• du selv er ved at gå ned

Familieretshuset tilbyder rådgivning og konfliktmægling til forældre, der har svært ved at samarbejde, og børnesagkyndig rådgivning med fokus på barnet. Der findes også familierådgivere, familieterapeuter og psykologer, der er specialiserede i netop skilsmissefamilier. Det er ikke et nederlag at søge hjælp. Det er et skridt, du tager for dit barn.

Ro er nok

Du behøver ikke et perfekt samarbejde. Du behøver ikke at kunne lide den anden forælder. Men hvis I kan holde kommunikationen kort, saglig og fokuseret på barnet, har I gjort noget meget værdifuldt. Ro mellem forældrene er en af de største gaver, et barn med to hjem kan få.