Det digitale aftryk: Dit barn arver det, du lægger op i dag

Mikkel er 13 år og har lige fået lov til at oprette sin første profil på et socialt medie. Det første, han gør, er at søge på sit eget navn. Han finder sit skolefoto fra 0. klasse, et billede fra en artikel om et svømmestævne i lokalavisen – og hele sin babytid, delt af sin mor på Facebook for ti år siden. Navnet står der. Billedet fra badekarret står der. Kommentaren om, at han “endelig er blevet renlig”, står der også.

Hans mor havde ikke tænkt over det. Dengang var det bare søde billeder til venner og familie. Men for Mikkel er det noget andet. Det er hans historie, og den blev fortalt, før han selv kunne være med.

Det er det, man kalder et digitalt aftryk. Og for mange børn begynder det, længe før de selv har en telefon.

Hvad er et digitalt aftryk?

Et digitalt aftryk er de spor, en person efterlader online. Det kan være billeder, opslag, kommentarer, navne i artikler, tags og meget mere. Noget er synligt for alle. Andet ligger mere skjult, men kan stadig findes.

For voksne er aftrykket i høj grad noget, vi selv skaber. For børn er det anderledes. En stor del af deres aftryk bliver skabt af andre – især af forældrene. Hvert billede af en første skoledag, hver sjov anekdote fra morgenbordet og hver fødselsdag med fulde navn bliver en lille brik.

Hver brik for sig er uskyldig. Men tilsammen kan de tegne et ret detaljeret billede af et barns liv: hvordan det ser ud, hvad det hedder, hvor det går i skole, hvornår det har fødselsdag, og hvad det har kæmpet med.

Hvorfor er det så svært at slette?

Mange forældre tænker: “Jeg kan jo bare slette det senere.” Det er desværre ikke helt så enkelt.

• Billeder kan kopieres. Alle, der har set et billede, kan have gemt det eller taget et skærmbillede. Når du sletter dit opslag, forsvinder kopierne ikke.
• Opslag deles videre. Et billede, du har delt, kan være delt videre af andre – og så ligger det i deres opslag og ikke længere kun i dit.
• Andre kan have tagget eller kommenteret. Spor af billedet kan ligge flere steder, også selvom selve opslaget er væk.
• Søgemaskiner og arkiver husker. Noget, der én gang har ligget offentligt, kan stadig dukke op i søgninger eller være gemt i arkiver.
• Man glemmer, hvad man har delt. Efter mange år på sociale medier er det de færreste, der har overblik over alt, hvad de har lagt op.

Det betyder ikke, at det er nytteløst at rydde op. Det giver rigtig god mening. Men det er et vigtigt argument for at tænke sig om, før man deler.

1Råd 1: Søg på dit barns navn

Start med at se det, som andre ser det. Søg på dit barns fulde navn i en søgemaskine – både i almindelig søgning og under billeder. Prøv også kombinationer med jeres by, barnets skole eller klub.

Måske finder du ingenting. Måske finder du mere, end du havde regnet med: holdbilleder fra sportsklubben, et opslag fra en institution eller dine egne gamle billeder.

Søgbarhed er en stor del af det digitale aftryk. Et billede er én ting. Et billede med fulde navn, som kan findes via en søgning, er noget andet. Det er netop koblingen mellem navn og billede, der gør, at oplysningerne kan følge barnet.

2Råd 2: Gennemgå dine egne gamle opslag

Det næste skridt er at kigge i dit eget arkiv. Det kan føles lidt overvældende, så tag det i bidder – fx ét år ad gangen.

Kig efter:

• Billeder, hvor barnet er afklædt, ked af det eller i private situationer
• Opslag, hvor barnets fulde navn, skole eller adresse fremgår
• Historier om sygdom, problemer i skolen, adfærd eller andet personligt
• Opslag, der var delt offentligt i stedet for med venner

På Facebook kan du bruge din aktivitetslog. Her kan du filtrere dine egne opslag efter dato og vælge flere ad gangen. Du kan enten arkivere dem, så kun du selv kan se dem, eller flytte dem til papirkurven. Opslag i papirkurven bliver slettet efter 30 dage, medmindre du gendanner dem før. Arkivering er et godt mellemtrin, hvis du ikke er klar til at slette helt.

Facebook har også en funktion til at begrænse ældre opslag, så tidligere opslag, der var delt offentligt eller med venners venner, kun kan ses af dine venner. Den findes under Indstillinger og privatliv. Menunavnene kan ændre sig over tid, så kig efter afsnittet om målgruppe og synlighed.

3Råd 3: Tag kontakt, når andre har delt

Nogle gange er det ikke dig, men en anden, der har delt et billede af dit barn. Det kan være en ven, et familiemedlem, en forening eller en institution.

Langt de fleste fjerner gerne et billede, hvis du spørger venligt. Skriv fx:

“Hej! Jeg kan se, at der ligger et billede af Ida fra stævnet. Vi prøver at holde hendes billeder lidt mere private – vil du tage det ned? Tusind tak.”

Det er sjældent nødvendigt at gøre det til en stor sag. Mange har bare ikke tænkt over det.

4Råd 4: Kend retten til at blive glemt

I EU giver databeskyttelsesforordningen (GDPR) en ret til sletning, ofte kaldet “retten til at blive glemt”. Den står i artikel 17. Kort fortalt kan man bede en virksomhed eller organisation om at slette personoplysninger om sig selv – fx hvis oplysningerne ikke længere er nødvendige, hvis man trækker et samtykke tilbage, eller hvis oplysningerne er indsamlet i forbindelse med en onlinetjeneste rettet mod et barn.

Forordningen fremhæver netop børn: Hvis man som barn har givet samtykke uden helt at forstå konsekvenserne, skal man senere kunne få oplysningerne slettet – også når man er blevet voksen.

Der er dog vigtige begrænsninger:

• Retten gælder over for virksomheder og organisationer, der behandler oplysningerne – ikke på samme måde over for private personer, der har delt noget.
• Der er undtagelser, blandt andet af hensyn til ytrings- og informationsfriheden.
• Sletning ét sted fjerner ikke kopier, som andre har gemt.

Derudover tilbyder nogle søgemaskiner særlige muligheder. Google har fx en formular, hvor personer under 18 år – eller en forælder på deres vegne – kan bede om at få billeder af den mindreårige fjernet fra søgeresultaterne. Billedet forsvinder dog kun fra søgningen, ikke fra den hjemmeside, hvor det ligger.

Har du spørgsmål om dine rettigheder, kan du finde vejledning hos Datatilsynet.

5Råd 5: Begræns fremtidige spor

Oprydning er godt. Forebyggelse er bedre. Her er nogle enkle vaner, der begrænser barnets aftryk fremover:

• Undlad fulde navne. Brug et kælenavn eller slet intet navn.
• Skjul skole og adresse. Undgå billeder med skolens logo, husnummer eller vejskilte i baggrunden.
• Del sjældnere offentligt. Hold dig til venner eller en lille kreds.
• Fortæl ikke barnets problemer. Sygdom, diagnoser og konflikter er barnets egen historie.
• Tjek lokationen. Mange billeder gemmer automatisk, hvor de er taget. Slå det fra, hvis du ikke har brug for det.

6Råd 6: Giv minderne et privat hjem

Mange forældre deler på sociale medier, fordi det er det nemmeste sted at samle billederne og vise dem til familien. Men sociale medier er ikke lavet til at være et familiealbum. De er lavet til at blive set.

Et alternativ er at give minderne et privat sted. Det er det, vi har bygget KINND til. KINND er et privat rum for familien, hvor I kan dele billeder og videoer af børnene i et lukket rum med dem, I selv vælger – i stedet for på sociale medier. Originalbillederne gemmes i fuld kvalitet, så I altid kan få dem ud igen.

På den måde kan bedsteforældre og den anden forælder stadig følge med, uden at barnets barndom bliver en del af et offentligt aftryk.

7Råd 7: Tal med barnet om det

Når barnet bliver gammelt nok, så inddrag det. Fortæl, hvad du har delt, og spørg, hvad barnet synes. Måske er der billeder, det gerne vil have fjernet. Måske er det fint med det hele.

Samtalen lærer barnet noget vigtigt: at det selv har noget at skulle have sagt om sine egne billeder og oplysninger. Det er en god forberedelse til den dag, hvor barnet selv begynder at dele.

En arv, du kan vælge

Vi tænker ofte på arv som noget materielt. Men i dag arver vores børn også noget digitalt: de spor, vi har sat på nettet på deres vegne.

Den gode nyhed er, at du selv kan være med til at forme den arv. Du kan rydde op i det gamle, være mere bevidst om det nye og give barnet en barndom, der primært bliver husket af dem, der elsker det – ikke af søgemaskiner.